Thor Jakobsen

2er som i Thor. Professionsbachelor i digital konceptudvikling med multimediedesign som indgangsuddannelse. Kig nedenfor for at finde ud af mere om mig og se de projekter, jeg har lavet.

Læs mere

Hent CV

Arbejdsprojekter

Design Concern

Jeg arbejder nu hos Design Concern som webudvikler, hvor jeg laver opgaver som design af arkitektur, interface og delementer, udvikling og design i WordPress (specielt i temaerne WPBakery og Divi), fejlfinding og udbedring, sociale medier, oprettelse af udviklingsmiljø, udvikling og implementering af content, koordination, præsentationer, kundekontakt og kodning i primært HTML og CSS.

BEDSTpension

Hos BEDSTpension lavede jeg en ny hjemmeside, som jeg kodede fra bunden af.
Hjemmesiden fungerer som informationsside omkring virksomheden og derudover har den en formular til gavn for nye og gamle kunder.

Se den live hjemmeside her:

Klik her

Søgemedier A/S

Jeg arbejdede hos Søgemedier A/S i en måned som frontendudvikler, hvor jeg fik lavet en række hjemmesider i CMS-systemet Umbraco. Dette skete gennem et samspil med kunder, designere og supportere.

Duval Entreprise

Jeg kodede en hjemmeside til Duval Entreprise, men dette er endnu ikke gået live på grund af nogle problemer med webhotellet.
Hjemmesiden er kodet færdig og vil gå live lige så snart problemet med webhotellet er løst.

10-4 tømmerhandel

Jeg var i praktik hos 10-4 i mit sidste semester på digital konceptudvikling uddannelsen.
Her lavede jeg Facebook-opslag, videoer, Google AdWords annoncer, analyserede Google Analytics, oprettede produkter, tilføjede produkter til prisrobot, ændrede og tilføjede metadata til produkter, skrev SEO- og produkttekster samt selv satte nogle større ændringer i gang i form af et nyt check ud forløb, responsive ændringer og en ny navigationsstruktur.

Frederiksborg tennisklub & akademi

Jeg kodede en hjemmeside til Frederiksborg tennisklub & akademi, som tidligere var live.
Der er dog ikke blevet betalt for i år endnu og hjemmesiden er derfor ikke live.

Gravelstone

Jeg var i praktik hos Gravelstone i mit sidste semester på multimediedesigner uddannelsen.
Her optimerede jeg deres hjemmesider, lavede tre nye hjemmesider og styrede deres Facebook-sider.

Korsholm

Jeg arbejdede ved Korsholm i Skjern som IT medarbejder i mit sabbatår.
Her tog jeg billeder af produkter, som jeg fritlagde, hvorefter jeg oprettede produkterne i CMS-systemet Magento.
Jeg styrede dernæst deres Facebook-side og lavede en smule backend kode.

Projekter digital konceptudvikling

DRTV

Vores sidste projekt i 2. semester på digital konceptudvikling var for DRTV.
Vi havde fået sat til opgave at lave en nyhedsplatform til målgruppen unge brugere mellem 20-35 år.
Vores svar på dette var et koncept med navnet NewsFlex, som tager hånd om tre behov, vi fandt hos målgruppen.

Prøv vores prototype her:

Klik her

STIL

I et andet projekt i 2. semester på digital konceptudvikling lavede vi en løsning for Uddannelsesministeriet.
Udfordringen bestod af at designe og udvikle en sammenhængende brugerrejse. Vi valgte at arbejde med deres platform UG.dk (uddannelsesguiden.dk) for den unge inspiration- og informationssøgende målgruppe.
Vores løsning tager udgangspunkt i en personlig profil med navigation inspireret fra Tinder, som simplificerer studiesøgningen fra start til slut.

Prøv vores prototype her:

Klik her

People & Passion

I det første projekt i 2. semester på digital konceptudvikling skulle vi i vores teams finde en fælles passion, som der skulle udvikles et digitalt koncept indenfor.
Vores fælles passion var kost og træning og indenfor denne passion kom vi på konceptet FriendShape, som er en sundhedsapp med fire features.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Design people

I det sidste projekt i 1. semester på digital konceptudvikling skulle der designes en løsning til et smart home for Design People og Develco Products.
Vi fik i denne sammenhæng målgruppen "super users" og temaet "Convenience & Wellbeing".
Vores løsning består af et intelligent system, som ved hjælp af motion-sensorer ved hvornår, den skal slukke for strømmen udvalgte steder i hjemmet.

Hent vores konceptkatalog her:

Hent her

Danske Bank

I et andet projekt i 1. semester på digital konceptudvikling skulle vi lave en løsning for Danske Bank.
Her lavede vi en løsning, Consumo, med inspiration fra fitness apps, som skulle motivere brugerne til at ændre deres forbrugsvaner.
Vores appløsning viser forbrugsvaner i stedet for kroner og øre. Gennem rådgivning, tips og månedlige udfordringer får brugerne et redskab til at forbedre deres forbrugsvaner.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Bestseller

Vi lavede også projekt for Bestseller's Vero Moda i 1. semester på digital konceptudvikling.
Vero Moda har et nyt salgs værktøj til B2B kunder, som de ønsker skal blive en del af det udviklede koncept.
Vi arbejdede med deres showrooms i denne sammenhæng og vi fandt ud af, der var flere ting, som ikke ønskes digitaliseret.
Konceptet Wish Collection, en brugergenereret lookbook, udsprang herfra, som inspirerer og giver overblik for de kunder, som besøger Vero Moda's showrooms.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Dokk1

I det første projekt i 1. semester på digital konceptudvikling skulle der laves en konceptløsning for Dokk1.
Vi arbejdede med problemstillingen omkring det at finde rundt på Dokk1, hvor vi fandt ud af, at det primært var et problem for førstegangsbesøgende at navigere rundt på Dokk1.
Den udarbejdede løsning hertil er en ny, stor skærm, som kan ses fra indgangen, med et overblikskort over hele Dokk1 og dennes faciliteter. Infoskærmen vil vise et kort over Dokk1 i form af en animationscyklus, som fremhæver de forskellige afdelinger og faciliteter.

Projekter multimediedesign

2017 Academy

Vi lavede et projekt for organisationen 2017 Academy på multimediedesign. 2017 Academy er en af de organisationer, som fik tildelt midler og mandskab til at lave kreative events i forbindelse med Aarhus som kulturhovedstad i 2017. 2017 Academy hjælper unge og studerende med at få deres kreative idéer til liv, men kendskabet til dem er næsten ikke eksisterende.
Formålet med vores prototype er først og fremmest at øge kendskabet til 2017 Academy, men også at inspirere og motivere studerende til at føre deres idéer ud i livet.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Tandlægerne Toft & Vedsted

Dette var vores eksamensprojekt på multimediedesign som vi lavede for Tandlægerne Toft & Vedsted, hvilket vi fik stor ros for.
Vi lavede en helt ny grafisk identitet for dem, som vi skabte logo, hjemmeside, visitkort og en animationsvideo ud fra.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Max & Moritz

I dette projekt på multimediedesign stod opgaven på, at vi skulle til Berlin, og finde en virksomhed dernede som vi følte, at vi kunne skabe værdi for.
Vi fandt tilfældigvis frem til et lille hyggeligt Wirtshaus i østlige Berlin, som hed Max & Moritz, der ikke havde en funktionel hjemmeside. Vores prototype, kom vi frem til gennem et interview med ejeren, Michael Kuhlmann, som fortalte en del om historien bag stedet.
Vi kom frem til, at Max & Moritz var et sted som var fyldt med historie, og som holdt ved traditioner med tysk mad på gammeldags manér. Derfor har vores prototype stærkt fokus på at vise varmen, hyggen og historien bag stedet, så man allerede fra hjemmesiden ville få en idé om, hvad det er for et sted, man kunne tage hen og spise.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Hammel Hundeskov

I dette projekt på multimediedesign bestod opgaven af at finde en non-profit organisation og skabe en ny visuel identitet for dem og sørge for, at den nye side var en immersive experience.
Vi fandt frem til Hammel Hundeskov, som benyttede facebook mere end deres egen hjemmeside, da den ikke var særlig indbydende og intuitiv.
I vores løsning skabte vi en side, hvor man bliver fulgt rundt på siden af en lille animeret hund, som fortæller om de forskellige faciliteter og generelt fungerer som en guide.

Prøv vores prototype her:

Klik her

Øvrigt arbejde

BaneDanmark

Jeg arbejdede for BaneDanmark, hvor jeg primært slog græs omkring bum-anlæg og signaler.

Post Danmark

Jeg havde en fast rute, hvor jeg sorterede og uddelte post til i bil.

BEDSTpension

Jeg hjalp min onkel som IT medarbejder i sit firma BEDSTpension.

Skjern SG

Jeg har været frivillig hjælper og dommer ved Skjern SG i forbindelse skolefodbold i 5 år.

VGU

Jeg har været fodboldtræner i VGU(Vostrup gymnastik og ungdomsforening) i 2 år, hvor jeg trænede et U15 drengehold sammen med min storebror. Vi stod for det hele omkring holdet.

Skjern-Tarm Liftudlejning og Træfældning

Jeg har arbejdet hos min far, hvor jeg hjulpet med oprydning efter nedfældede træer, fældet træer, flækket træ osv.

Hvem er jeg?

Thor Kirkegaard Jakobsen

Mit navn er Thor Kirkegaard Jakobsen og jeg er 26 år. Jeg er uddannet digital konceptudvikler med multimediedesign som indgangsuddannelse.
Jeg kommer oprindeligt fra Vestjylland, tæt på Skjern.
Jeg er meget lærenem på en computer. Derudover har jeg et kreativt hoved, og jeg er god til at komme på idéer til at løse problemer. Jeg har et godt øje for detajler og har været den med overblikket i vores projekter.
Efter gymnasiet arbejdede jeg i mit sabbatår hos Korsholm i Skjern, som er Skandinaviens største jagtbutik. Her lagde jeg indhold på deres hjemmeside, styrede deres Facebook-side, tog billeder af produkter og lavede en smule backend kode.

Yderligere information om mig

Jeg kommer fra en lille landsby, der hedder Vostrup på omkring 100 indbyggere, som ligger 10 kilometer sydvest for Skjern. Jeg bor i Brabrand i en lejlighed sammen med to venner og min kæreste.
Min store passion førhen var fodbold, men jeg har fik en livsvarig skade, der gjorde, at dette ikke længere var muligt. Det kom dog på et nogenlunde "heldigt" tidspunkt, da det var lige efter, jeg var blevet optaget på FCM's talenthold og dermed lige inden det blev alt for seriøst og ville tage en masse skoletid.
Jeg havde et sabbatår, inden jeg startede på multimediedesigner uddannelsen, hvor jeg hovedsageligt arbejdede. Jeg var også ude at rejse sammenlagt 2 måneder. Jeg arbejdede som sagt hos Korsholm, men jeg var også lørdagsafløser hos Post Danmark, hvor jeg havde min egen rute i bil, som jeg tog hver lørdag. Herudover arbejdede jeg for BaneDanmark, hvor jeg primært slog græs omkring bum-anlæg og signaler. Dernæst har jeg hele mit liv hjulpet min far med hans firma i ny og næ, men helt klart mest i sabbatåret.
Min far er en altmuligmand i haven, men han fælder primært vanskelige træer, der fx. hælder ind over huse eller lignende. Derudover lejer han lifte ud og sælger brænde, flis og lignende.
Min mor er uddannet praktiserende læge og arbejder på sygehuset i Grindsted.
Min storebror er 27 år, uddannet civilingeniør og arbejder nu lige uden for Aarhus.
Jeg er dermed den første i min familie, der går "computer-vejen". Jeg kan ikke se mig selv lave noget, af det mine forældre gør og nyde det. Jeg valgte derfor denne uddannelsesretning, fordi den interesserer mig, og jeg stræber efter at få et arbejde senere, som jeg vil kunne lide at udføre.

Kontakt

Elna Munchs gade, 8220 Brabrand
yossie@live.dk
51 50 04 31