Thor Klausen

2er som i Thor. Webudvikler med en professionsbachelor i digital konceptudvikling med multimediedesign som indgangsuddannelse. Kig nedenfor for at se min erfaring og læse mere om mig.

Se erfaring

Hent CV

Arbejde

Design Concern

Jeg arbejder hos Design Concern som webudvikler, hvor jeg laver opgaver som design af arkitektur, interface og delementer, udvikling og design i WordPress (specielt i temaerne WPBakery og Divi), fejlfinding og udbedring, sociale medier, oprettelse af udviklingsmiljø, udvikling og implementering af content, koordination, præsentationer, kundekontakt og kodning i primært HTML og CSS.
Jeg har været med til at udvikle Design Concerns nuværende hjemmeside og over halvdelen af deres cases.

Se cases her

BEDSTpension

Hos BEDSTpension lavede jeg en ny hjemmeside, som jeg kodede fra bunden.
Hjemmesiden fungerer som informationsside omkring virksomheden, og derudover har den en formular til gavn for nye og gamle kunder.

Se hjemmesiden her

Søgemedier A/S

Jeg arbejdede hos Søgemedier A/S i en måned som frontendudvikler, hvor jeg fik lavet en række hjemmesider i CMS-systemet Umbraco. Dette skete gennem et samspil med kunder, designere og supportere.

Duval Entreprise

Jeg lavede en ny hjemmeside, som jeg kodede fra bunden i HTML, CSS og PHP.

10-4 tømmerhandel

Jeg var i praktik hos 10-4 i mit sidste semester på digital konceptudvikling uddannelsen.
Her lavede jeg Facebook-opslag, videoer, Google AdWords annoncer, analyserede Google Analytics, oprettede produkter, tilføjede produkter til prisrobot, ændrede og tilføjede metadata til produkter, skrev SEO- og produkttekster samt selv satte nogle større ændringer i gang i form af et nyt check ud forløb, responsive ændringer og en ny navigationsstruktur.

Frederiksborg tennisklub & akademi

Jeg lavede en ny hjemmeside, som jeg kodede fra bunden i HTML, CSS og PHP.

Gravelstone

Jeg var i praktik hos Gravelstone i mit sidste semester på multimediedesigner uddannelsen.
Her optimerede jeg deres hjemmesider, lavede tre nye hjemmesider og styrede deres Facebook-sider.

Korsholm

Jeg arbejdede ved Korsholm i Skjern som IT medarbejder i mit sabbatår.
Her tog jeg billeder af produkter, som jeg fritlagde, hvorefter jeg oprettede produkterne i CMS-systemet Magento.
Jeg styrede dernæst deres Facebook-side og lavede en smule backend kode.

Projekter digital konceptudvikling

DRTV

Vores sidste projekt i 2. semester på digital konceptudvikling uddannelsen var for DRTV.
Vi havde fået sat til opgave at lave en nyhedsplatform til målgruppen unge brugere mellem 20-35 år.
Vores svar på dette var et koncept med navnet NewsFlex, som tager hånd om tre behov, vi fandt hos målgruppen.

Prøv prototypen her

STIL

I et andet projekt på 2. semester på digital konceptudvikling uddannelsen lavede vi en løsning for Uddannelsesministeriet.
Udfordringen bestod i at designe og udvikle en sammenhængende brugerrejse. Vi valgte at arbejde med deres platform UG.dk (uddannelsesguiden.dk) for den unge inspiration- og informationssøgende målgruppe.
Vores løsning tager udgangspunkt i en personlig profil med navigation inspireret fra Tinder, som simplificerer studiesøgningen fra start til slut.

Prøv prototypen her

People & Passion

I det første projekt på 2. semester på digital konceptudvikling uddannelsen skulle vi i vores teams finde en fælles passion, som der skulle udvikles et digitalt koncept indenfor.
Vores fælles passion var kost og træning, og indenfor denne passion kom vi på konceptet FriendShape, som er en sundhedsapp med fire features.

Prøv prototypen her

Design people

I det sidste projekt på 1. semester på digital konceptudvikling uddannelsen skulle der designes en løsning til et smart home for Design People og Develco Products.
Vi fik i denne sammenhæng målgruppen "super users" og temaet "Convenience & Wellbeing".
Vores løsning består af et intelligent system, som ved hjælp af motion-sensorer ved, hvornår den skal slukke for strømmen udvalgte steder i hjemmet.

Hent konceptkataloget her

Danske Bank

I et andet projekt på 1. semester på digital konceptudvikling uddannelsen skulle vi lave en løsning for Danske Bank.
Her lavede vi en løsning, Consumo, med inspiration fra fitness apps, som skulle motivere brugerne til at ændre deres forbrugsvaner.
Vores appløsning viser forbrugsvaner i stedet for kroner og øre. Gennem rådgivning, tips og månedlige udfordringer får brugerne et redskab til at forbedre deres forbrugsvaner.

Prøv prototypen her

Bestseller

Vi lavede også projekt for Bestseller's Vero Moda på 1. semester på digital konceptudvikling uddannelsen.
Vero Moda havde et nyt salgsværktøj til B2B kunder, som de ønskede skulle blive en del af det udviklede koncept.
Vi arbejdede med deres showrooms i denne sammenhæng, og vi fandt ud af, at der var flere ting, som ikke ønskedes digitaliseret.
Konceptet Wish Collection, en brugergenereret lookbook, udsprang herfra, som inspirerer og giver overblik for de kunder, som besøger Vero Moda's showrooms.

Prøv prototypen her

Dokk1

I det første projekt på 1. semester på digital konceptudvikling uddannelsen skulle der laves en konceptløsning for Dokk1.
Vi arbejdede med problemstillingen omkring at finde rundt på Dokk1, hvor vi fandt ud af, at det primært var et problem for førstegangsbesøgende at navigere rundt på Dokk1.
Den udarbejdede løsning hertil er en ny, stor skærm, som kan ses fra indgangen, med et overblikskort over hele Dokk1 og dennes faciliteter. Infoskærmen vil vise et kort over Dokk1 i form af en animationscyklus, som fremhæver de forskellige afdelinger og faciliteter.

Projekter multimediedesign

2017 Academy

Vi lavede et projekt for organisationen 2017 Academy på multimediedesign uddannelsen. 2017 Academy er en af de organisationer, som fik tildelt midler og mandskab til at lave kreative events i forbindelse med Aarhus som kulturhovedstad i 2017. 2017 Academy hjælper unge og studerende med at få deres kreative idéer til live, men kendskabet til dem er næsten ikke eksisterende.
Formålet med vores prototype var først og fremmest at øge kendskabet til 2017 Academy, men også at inspirere og motivere studerende til at føre deres idéer ud i livet.

Prøv prototypen her

Tandlægerne Toft & Vedsted

Dette var vores eksamensprojekt på multimediedesign uddannelsen, som vi lavede for Tandlægerne Toft & Vedsted, hvilket vi fik stor ros for.
Vi lavede en helt ny grafisk identitet for dem, som vi skabte logo, hjemmeside, visitkort og en animationsvideo ud fra.

Prøv prototypen her

Max & Moritz

I dette projekt på multimediedesign uddannelsen stod opgaven på, at vi skulle til Berlin og finde en virksomhed, som vi følte, at vi kunne skabe værdi for.
Vi fandt tilfældigvis frem til et lille hyggeligt Wirtshaus i det østlige Berlin, som hed Max & Moritz, der ikke havde en funktionel hjemmeside. Vores prototype kom vi frem til gennem et interview med ejeren, Michael Kuhlmann, som fortalte en del om historien bag stedet.
Max & Moritz er et sted, som er fyldt med historie, og som holder ved traditioner med tysk mad på gammeldags manér. Derfor var vores prototype stærkt fokuseret på at vise varmen, hyggen og historien bag stedet, så man allerede fra hjemmesiden ville få en idé om, hvad det er for et sted.

Prøv prototypen her

Hammel Hundeskov

I dette projekt på multimediedesign uddannelsen bestod opgaven af at finde en non-profit organisation og skabe en ny visuel identitet for dem og sørge for, at den nye side var en immersive experience.
Vi fandt frem til Hammel Hundeskov, som benyttede facebook mere end deres egen hjemmeside, da den ikke var særlig indbydende og intuitiv.
I vores løsning skabte vi en side, hvor man bliver fulgt rundt på siden af en lille animeret hund, som fortæller om de forskellige faciliteter og generelt fungerer som en guide.

Prøv prototypen her

Øvrigt arbejde

BaneDanmark

Jeg arbejdede for BaneDanmark, hvor jeg primært slog græs omkring bum-anlæg og signaler.

Post Danmark

Jeg havde en fast rute, hvor jeg sorterede og uddelte post til i bil.

BEDSTpension

Jeg hjalp min onkel som IT medarbejder i sit firma BEDSTpension.

Skjern SG

Jeg har været frivillig hjælper og dommer ved Skjern SG i forbindelse med skolefodbold i 5 år.

VGU

Jeg har været fodboldtræner i VGU (Vostrup gymnastik og ungdomsforening) i 2 år, hvor jeg trænede et U15 drengehold sammen med min storebror. Vi stod for det hele omkring holdet.

Skjern-Tarm Liftudlejning og Træfældning

Jeg har arbejdet hos min far, hvor jeg hjalp med at rydde op efter nedfældede træer og lignende.

Hvem er jeg?

Thor Klausen

Jeg er født i 1995 og blev i 2019 uddannet digital konceptudvikler med multimediedesign som indgangsuddannelse.
Oprindeligt kommer jeg fra Vestjylland tæt på Skjern, men bor nu i København med min kone.
Jeg er gammel fodboldspiller, men en skade fik mig til at lægge bolden til side, og min passion er nu at skabe gode digitale oplevelser.
Jeg er meget lærenem på en computer og kreativ anlagt. Derudover er jeg god til at komme på idéer og til at løse problemer. Endvidere har jeg et godt øje for detajler, og jeg har været den med overblikket i arbejdsmæssige og studierelaterede situationer.

Kontakt

Amager, København
2er@2er.dk
51 50 04 31